Gør de tunge løft lettere at håndtere med det rette udstyr

På mange fabrikker, lagre osv. i det danske land, foretages der hver dag mange løft, der i længden er særdeles opslidende, og dette kan eksempelvis forårsage flere sygemeldinger på arbejdspladsen. For at komme dette opslidende arbejde til livs, kan man vælge at erhverve sig noget udstyr, der kan foretage de gentagne og tunge løft, således arbejdsdagen ikke er fysisk uoverkommelig for medarbejderne. Dette skaber først og fremmest et sundere og mere positivt arbejdsmiljø, mens det også er muligt at holde på medarbejderne over en længere periode. De tunge løft kan nemlig overtages af en kran, hvilket eksempelvis kunne være en søjlekran, hvor der dog skal tages en række forskellige beslutninger, inden man erhverver sig en søjlekran til virksomheden.

Søjlekraner egner sig godt til de stationære løft – find den rette søjlekran gennem grundige overvejelser

En søjlekran egner sig særdeles godt til de stationære løft i en radius af 2-5 meter, hvilket eksempelvis kunne være løft af emner fra en maskine til et andet, fra en maskine til et rullebånd, fra et rullebånd til en palle eller lignende. Her skal man dog være opmærksom på, at der grundlæggende findes to forskellige former for søjlekraner, og forskellen består i typen af arm, der er tilkoblet den stationære metalsøjle. Den ene variant er søjlekran med knækarm, der kan håndtere emner på en vægt på omtrent 500 kg, og her skal man have øje for, at fleksibiliteten i armens bevægelighed er særdeles høj. Dette skyldes knækket på midten af armen, der sørger for, at emnerne lettere kan placeres og fanges på flere forskellige måder, end det er muligt med søjlekranen med svingarm. Denne har ikke knækket på midten af armen, men her er det dog muligt at løfte emner, som er en hel del tungere, end det er muligt ved den anden model. Søjlekranen med svingarm kan løfte op mod 2000 kg, hvorfor det kan være en fordel at gøre sig nogle overvejelser om opgavens karakter, inden man erhverver sig en søjlekran.

Kan søjlekranen ikke udføre dine opgaver? Der findes også mange andre løsninger

Det er dog ikke altid, at en søjlekran er den mest optimale løsning, hvorfor det kan være en fordel at undersøge de andre muligheder, der er til løsning af den givne opgave. Skal man eksempelvis foretage sig nogle løft over lidt større afstande, kan det være en fordel med en traverskran, der i princippet kan flytte tunge emner fra en ende af en hal til den anden. Dette er dog også forbundet med en række af forskellige overvejelser, hvorfor det kan være en fordel at søge hjælp hos professionelle, så man finder den rette type af kran med de rigtige funktioner.